Kap 32 - 34 Vi nærmer os vinteren i Spanien

Vi cyklede videre og overnattede i byen Monocafa. Vi nærmede os storbyen Valencia.

Da vi cyklede igennem Valencia, det vil sige cyklede langs havnen hele vejen, undgik vi at komme midt ind i byens ræs, hvilket vi var taknemmelige for. Vi fandt en campingplads lige efter, i byen El Saler og her satte vi telt op.

Den næste dag d. 7. oktober tog vi ind til Valencia og kiggede på butikker.  Vi tog bussen derind ude fra El Saler. I Valencia så vi en kæmpe stor arena hvor de afholdt tyrefægtning men vi var enige om at vi ikke ville overvære det, og det kom vi heller ikke til mens vi var i Spanien.

På campingpladsen i El Saler bagte vi boller på en kæmpe stor udendørs gril, der var på campingpladsen. Vi havde fundet en bager i El Saler, hvor vi havde købt noget der lignede gær. Vi havde efterhånden lært en del spansk og kommunikerede godt med dem.

Maria og Mikkel var meget forkælede, specielt Maria fik nogle ordentlige kys på vejen, hvilket hun absolut ikke brød sig om. Vi blev et par dage og talte en del med et australsk par.

Efter de dage forlod vi El Saler og kom forbi et sted, hvor der var en slags biludstilling. Michael og jeg kiggede samtidig og drejede begge hovedet. Michael så ikke at jeg satte farten ned og røg lige ind i min trailer. Maria der sad foran på sædet faldt sammen med Michael ind i græskanten og Marias ene ben sad fast. Hun græd og blev temmelig ulykkelig. Heldigvis fik Michael, hurtigt løftet hende op for at se om der var sket noget. Det var der heldigvis ikke og hun havde kun fået nogle få skræmmer hvorimod det var meget værre med Michael, der havde slået skulderen voldsomt. Mikkel som sad i traileren havde dårligt opdaget hvad der var sket, før det var forbi, så han var lettere forvirret.
Bagefter har vi grinet mange gange af den hændelse.

I byen Xeraco lejede vi et værelse, så Michael kunne hvile skulderen et par dage. Igen en smuk campingplads, opbygget i terrasser hvor de endda havde nogle talende papegøjer.

Jeg smagte den spanske ret paella for første gang og vi talte meget med ejerne af campingpladsen. Her fik vi af vide at det var meget almindeligt, at spanske børn ikke gik i skole hele sommeren, da de mange steder arbejdede på campingpladser - De har så intensiv skolegang hele vinteren. Der var netop  ”fiesta” i byen så der var lukket i alle butikker den dag.

Den næste by vi kom til var byen Olivia hvor vi lagde os i tre dage. Vi kom hurtigt i rigtig god kontakt med en tysk familie, som stammede fra østtyskland. De havde tre dejlige unger.

Vi tog i Safari Park Vergel sammen med dem, en park fyldt med dyr. Vi hyggede med dem alle dagene og deres børn er meget kontaktsøgende og nysgerrige. Maria legede med en lille pige og Mikkel med de to drenge.

Efter de tre dage tilbød manden os at køre os til byen Altea, som var en by længere nede, fordi han vidste at der ville komme nogle skrappe bjerge på vejen. Han havde en kæmpe bil og vi takkede ja til tilbudet.

Vi vidste at de danske børn Frida og Rasmus ville være i byen Altea en uge, så måske kunne vi nå dem og børnene kunne lege sammen igen.

Tyskerne fortalte en del om murens fald i Tyskland og om hvilken betydning det havde haft for deres liv, det var meget spændende.

Det var meget underligt at blive kørt en vej der kun tog en time i bil, men måske ville have taget os to dage på cykel. Vi takkede mange gange for turen og udvekslede adresser.

Det viste sig imidlertid at Rasmus og Frida ikke var i byen Altea mere, de var taget af sted efter tre dage, fik vi af vide på havnekontoret. Ærgerligt, Mikkel og Maria var skuffede så humøret dalede lidt og så blev det også blevet regnvejr, æv.