Kap 43 - rejsen slutter Den sidste tid i Spanien og hjemrejsen

Tirsdag d. 7. november forsøgte vi at cykle til byen Elche, men måtte vende om på grund af regnvejr.  Istedet cyklede vi ind til La Marina for, at handle i det lille supermarked.

Udenfor en cafe mødte vi to englændere på cykel og inviterede dem på øl og hygge hjemme på campingpladsen. Det gav en sjov aften med masser af engelsk humor. Skønt!

De fortalte at her i Spanien kunne man se stjerner hvilket var et sjældent syn både i England og Holland. 

Om onsdagen tog vi en heldagstur med bussen til byen Torrevieja, længere sydpå ad kysten, kikkede på en kirke og gik langs havnen. Vi endte på Burger King hvor vi mødte en fra byen i Danmark vi kommer fra. Pudsigt!

En dag vaskede vi cyklerne og cyklede atter til Elche, 13 km. fra La Marina. Det var blevet et lille mål, inden vi skulle hjem og denne dag var vejret bedre.

Elche var en by fyldt med de herligste palmer, faktisk i stribevis. Vi holdt et hvil ved en bro over en dyb kløft og vi var glade for at nå endnu et mål, om end, det kun er små mål, nu.

På vejen hjem så vi en lille hundehvalp på vejen, som bare stod der helt alene, den var lille og skrøbelig og vi kan ikke holde ud at den måske bliver kørt kørt over, da vi allerede havde set mange døde hunde i vejkanterne. Så vi tog den op og satte den ind over hegnet hos en bondemand. Håbede han vil tage den til sig.

Igen kom Mikkel igen med endnu et guldkorn, han fortalte frejdigt
 ” Maria vil have at jeg fortæller historie når jeg sidder på potten men så går hun bare midt i det hele! - Og jeg kan jo ikke lige rejse mig, sidder jo og s…..”, det grinede vi meget af midt i vores afsked med den lille hvalp, som børnene gerne ville have beholdt.

Vi havde fået en masse fribilletter til motionscentret og deres swimmingpool på campingpladsen, af andre hjemrejste gæster så det benyttede vi indimellem. Den ene trænede mens den anden badede med ungerne i swimmingpoolen, på skift.

Maria og Mikkel blev forkølede og en aften havde Maria feber. Vi havde heldigvis vores Tv i hytten fyldt og de viste masser aftegnefilm, så det brugte vi den aften.
I øvrigt vil jeg lige påpege, at dengang var der allerede masser af gode børneprogrammer med børnestjerner, de samme programmer som der er skudt frem i Danmark de sidste par år, "En stjerne for en aften" bla. Deres børn var utrolig dygtige og deres shows er flotte, farverige og underholdende. Vi så også tyrefægtning og blev enige om, endnu engang, at det var godt vi ikke så sådan en i virkeligheden, selvom tyrefægtere i Spanien er ganske populære, meget berømte og faktisk nærmest helte for det de gør.

Vi blev nødt til at købe rigtige sko i Guardemar og en jakke til børnene, fordi det var blevet køligere. Mikkel og Maria savnede det danske sprog, danske legekammerater og var lidt rastløse indimellem, men vores humør var efterhånden skiftende, vi vidste vi snart skulle hjem!

Den lørdag i forlystelsesparken Terra Mitchica, hvor vi var væk hele dagen, sammen med mange søde spaniolerne fra campingpladsen i en stor bus, var en dejlig dag.

Parken der varEgyptisk præget var ganske sjov og solen skinnede fra en klar himmel. Vi gik rundt med Kelly hele dagen. Forlystelsesparken var med til at udskyde vemodigheden om at vi snart skulle forlade Spanien.

Mandag d. 20. november ankom min mor med flyveren, og det var bare en lykkedag!

I en time ventede vi på hende, fordi hendes bagage ikke kom med ned fra flyet. Den fik hun først dagen efter på campingpladsen, bragt af en taxa. Samme dag havde vi lejet en lille bil til den kommende og det var også den vi hentede hende i.

Inden vi hentede hende i Allicante lufthavn, havde vi fundet ud af hvad det kostede at tage hjem med bus, tog eller fly, ved at spørge på busholdepladsen, togstationen og i lufthavnen. Så det var storundersøgelsesdag! Bussen var billigst så vi bestilte billetter til d. 30. november, med afgang tidligt om morgenen. Ungerne besluttede vi at tage med i bussen.

Tirsdag var det min fødselsdag og jeg fik en spansk lagkage, som Michael havde bestilt på campingpladsen. Den var ekstrem sød i smagen, men den var meget velkommen. Min mor havde gaver med fra Danmark.

Den samme dag kørte vi en tur til byen Oittula, lidt inde i landet, hvor vi så

en spansk skole, der var meget prangende indeni.

Om aftenen var der "Fantasi Night" i baren på campingpladsen, og børnene blev sminket med ansigtsmaling, af Kelly og Tony.

Om Onsdagen pakkede vi vemodigt cyklerne ned, fandt terminalen og sendte det hele af sted, hjem til Danmark. Det var pludselig underligt at vide vi ikke kunne cykle mere, fordi nu bar det for sent at fortryde. Cyklerne blev sendt af sted samme dag.

Fredag kørte vi en tur til Allicante i bilen og vi tog op i den store borg, for endelig at se den. Borgen var fyldt op med masser af kunst og der var en fantastisk udsigt ud over middelhavet.

Da vi kom hjem fortalte Werner at der var ankommet danske børn på campingpladsen og at de havde ledt efter os hele dagen. Maria og Mikkel blev ellevilde.

Endelig nogle de kunne lege med! Vi skyndte os at hænge en seddel på deres campingvogn, da de ikke var hjemme. Kørte videre til Guardemar for at vise min mor den legepark som ungerne legede en del i. Vi handlede ind i supermarkedet. Hun skulle bare se det hele, vi havde så meget at vise og fortælle. Hun blev endda lokket til at købe et par billige sko.

Om aftenen kom de to børn, Dennis på 9 år og Lykke på 4 år endelig ned til os, de legede fint med Mikkel og Maria.

Min mor og jeg gik op til banko i restauranten, mens Michael blev hjemme i hytten, med ungerne. Mikkel sov hos Dennis den nat. 

Søren og Sanne som forældrene hed spiste frokost sammen med os den næste dag. De havde også en baby på 9 måneder. De fortalte at de også havde været på farten, solgt deres hus og kørt rundt i en autocamper i 3 måneder, lidt ligesom os. De ville gerne hjem nu, da deres børn savnede Danmark. Vi følte at vi har meget tilfælles.

Lørdagen brugte vi til at hygge med min mor og den danske familie.

Søndag tog vi på marked alle sammen og vi præsenterede vores ynglings spise, kyllingen på gril, samt de gode vafler. Vi prøvede at finde en rigtig spansk kjole til Maria, men fandt ingen.

Jeg fik købt en spansk cd, med en spansk sanger, som jeg havde ledt efter et stykke tid. Sangeren Alejandro Sanz. Jeg havde hørt ham en del i radioen når vi cyklede på landevejen i Spanien og jeg var glad for endelig at finde ud af hvem det var. Jeg glædede mig til at bringe den med hjem og den dag idag hører jeg den, når jeg skal tænke tilbage på mine gode minder fra Spanien.

Mandag badede vi på stranden hele dagen sammen med danskerne, den sidste gang. Vi pakkede min mors taske til den næste dag.

Om aftenen gik vi op i baren alle sammen og gav Kelly og Tony en afskedsgave fra Danmark. Jeg havde bedt min mor tage noget med fra Danmark, og hun havde taget en ”Julius i en glaskube med is” til Tony og en tallerken med ”Kongen af Danmark” motiv, til Kelly.

Kelly gav os i tilgift en spansk cd, som vi havde været ret så vilde med at danse til dernede ”La Bomba” hedder den!

Det var enormt svært at sige farvel til de to dejlige, glade som havde været en stor del af vores tid på campingpladsen og havde givet vores dage et dejligt præg. De fik nogle ordentlige krammere.

Min mor skulle flyve næste morgen så hun puttede ungerne.

En dansker fra campingpladsen kørte min mor til lufthavnen kl. 6.oo, fordi vi havde afleveret bilen dagen før. Vi vidste at vi snart skulle ses igen så afskeden var ikke så slem.

Resten af dagen tilbringte vi sammen med den danske familie. Vi fik vasket tøj og pakket lidt tøj i en kuffert vi havde fået foræret af Werner. Søde Werner!

Jeg fik lavet krøller hos frisøren, fordi det varbilligt og jeg trængte til nyt hår. Vi spiste pizza i restauranten med danskerne og handlerdeind til busturen. Vi gik tidligt i seng.

Sov uroligt den nat, bange for at sove for længe, for ikke at nå bussen.

Den næste morgen forlod vi campingpladsen mens alle lå og sov oda vi havde bestilt en taxa, og James vores lille kat, løb med hele vejen op til taxaen, miavede som om han godt vidste at han aldrig skulle se os mere. Det gjorde forfærdeligt ondt i vores hjerter og vi fortrød at vi havde taget ham til os. Blev dog senere enige om, at vi havde givet ham mulighed for at overleve og at de var afhængige af katte på campingpladsen, til at holde utøj, rotter, og mus væk. Vi håbede på at der ville være andre familier, der forbarmede sig over ham, ligesom vi havde gjort. Han var i hvert fald tam og kælen, så han ville være nem at komme til.

Busturen tog 2 døgn og var streng.

Vi glædede os på Mikkel og Marias vegne, fordi de skulle hjem til det danske, men for mit og Michael vedkomne evardet sikkert og vist, at havde vi kunnet vælge, jamen, så havde vi cyklet den dag i dag. Den glæde´vi to oplevede på en cykel, kan slet ikke beskrives med ord, det skal opleves. Stoltheden over at have klaret den bedrift med to børn er overvældende.

Jeg slugte alle de syn der mødte mig på vejen hjem, alle de fantastiske brogede bjerglandskaber med de mange farver, røde, gule, hvide, brune, jeg græd indeni. Vi var meget tavse på vejen hjem og bussen samlede mange mennesker op undervejs.

Vi sov uroligt, mens vi kom nærmere og nærmere Danmark.

Da vi kun var to timer fra at være ved Hovedbanegården i København og vidste at Henrik, Michaels bror ville stå og vente på os, vendte sørgmodigheden til glæde. Nu havde vi haft et par dage til at indstille os på at møde Danmark igen, vores familie og venner.

Da vi kom hjem til Danmark, købte vi et lille træhus, lige som vi sagde vi ville gøre, da vi var i Tyskland. Det købte vi efter 8 måneder.

Det var hårdt at komme hjem igen, til alle de forskellige pligter, krav og normer, fordi man igen skulle tage hensyn til alle andre. I Spanien og Tyskland kunne vi bare lade som om vi ikke forstod hvad folk sagde eller bare cykle videre, hvis vi ikke kunne lide at være der hvor vi var.

Det var også vinter da vi kom hjem.

Men det værste var berøvelsen af frihed og sammenværret. Det blev igen splittet ved at børnene skulle i skole og vi skulle på arbejde. Vi kunne ikke mere ligge i teltet og prutte lydløst, vi kunne ikke mere bagtale ”de andre”, uden at de kunne forstå os, vi kunne ikke bare sætte os op på cyklen og komme til et nyt sted.

Endelig er der det med at det blev hverdag igen, det var så forbandet svært, og ikke mindst at se at alle de mennesker vi kendte ikke havde rykket sig en millimeter. Det er ikke ment som negativt, men det føles lidt som i Filmen "Ringenes herre", da Frodo og hans følgesvende kommer hjem, efter at have været ude på deres store eventyr. Her oplever de også at alle Hobitterne i herredet stadig lever somom intet er hændt!
Netop den følelse har man, når man kommer hjem fra sådan en cykelrejse.

Men i dag, hvor der er gået 6 år kan jeg kun sige at vi er taknemmelige for den dejlige rejse, som har fået en speciel plads i vores hjerter. Den har givet vores familie så meget!

Jeg håber også at I læsere har nydt turen og jeg håber virkelig at andre har fået blod på tanden til at gøre det. Rejs og oplev fordi uanset hvor hårdt det er at komme hjem, så er det absolut det hele værd.

Denne bog tilegner jeg min mor
 som desværre døde i 2004

Hun har altid været der for os alle 4
og altid ganske uundværlig

Hun var den person
 der hjemmefra gjorde det muligt for os
 at holde god kontakt til banken
Hun var den der tog imod os da vi kom hjem igen.

Hun lagde uden betænkeligheder lejlighed til os i hele 8 måneder

Desværre vil jeg aldrig være i stand til at betale hende tilbage.

Hvilket jeg havde tænkt mig at gøre
i hendes alderdom

Men hun har lært mig en ting som jeg vil gemme
dybt i mit hjerte
At gøre det det samme for mine børn,

 Når de en dag får brug for det

Hun har altid været en inspiration for mig
fordi - man kan hvad man vil
hvis man har den rette støtte og opbakning

Den støtte og opbakning, har hun altid givet mig.

Min mor vil altid have en speciel plads i mit hjerte

Ikke kun når jeg rejser med familien
Og næste gang jeg tager ud og rejse med min familie

Så vil hun igen være der for os
 bare et helt andet sted.

Turen går til Spanien. Politikens forlag. 13. udgave.

Den bog blev flittigt brugt. Det er i den, at vi læser, for sent, at man faktisk ikke må cykle i Spanien med cykeltrailer, hvor der er børn i.

Camping. Dansk Camping Union. Egne pladser.

Den brugte vi meget, den er med til, at vi kan fornemme afstanden mellem campingpladserne, ved samtidig også at bruge kortene. Fordi, at spørge en Spanioler om vej, det er sjovt, når de siger 2 km. er det ofte 10 km. Undtagen når vi er rigtig trætte og uret tikker mod aften, så synes vi det er meget tarveligt. Men sådan er det at rejse, man skal indordne sig under andre folkeslag, normer, levemåder, kulturer og traditioner.

Euro-Map

Det kort blev overhovedet ikke brugt.

Espana-Portugal

Det kort, blev kun brugt, ganske lidt.

Gennemkørselskort

FDM Deutsland, Frankreich Nord.

Blev ikke brugt.

Euro-atlas

Blev brugt flittigt!

Det er det kort, som er afbilledet i bogen. De krydser jeg har sat, er for alle de steder vi overnatter igennem Tyskland og Spanien.

Alle de instanser vi skulle skrive til inden afrejsen.

Egen forsikring.

Her får vi forsikret de møbler, der skal stå i min mors lejlighed. De møbler der skal stå i Ole og Evas skur og i Finns lejlighed. Vi affærdiger et brev til den Finn, da han skal bruge møblerne, mens vi er væk. Vi tager billeder af alle møblerne, billederne ligger vi i min mors lejlighed, sammen med kvitteringer af møblerne. Vi får også forsikret vores cykler og cykeltrailere.

Rejseforsikring

Her bliver vi sygeforsikret, under hele rejsen, samt vores rejsegrej.

Boligforening

Her opsiger vi det lejede rækkehus.

Fagforening

Her søger vi orlovsydelse til børnepasning.

Den orlovsydelse findes vist ikke mere, her i Danmark.

Skole og Socialforvaltningen

Her søger vi orlov til Mikkel og Eva, fra deres skole.

Til kommunen

Her opsiger vi Mikkels fritidshjem og Marias børnehave.

Sponsor og legater .

Kigger i ”legathåndbogen” på biblioteket og skriver adresser ned. Bogen må ikke lånes med hjem.

Tele Danmark

Her sætter vi telefonen i bero. Her betaler man et fast beløb hver måned, indtil den skal lukkes op igen.

Landsforeningen Danmarks Vandrehjem

Her køber vi vandrekort, til brug på vandrehjem, på rejsen.

Campingkort Dansk Camping Union.

Her køber vi campingpas, der skal bruges på campingpladser.

Adresse: Gammel Kongevej.

Al vores bagage til en rejse der var planlagt til ½ år.

Tøj til os alle sammen, til al slags vejr.

Klapvogn til Maria.

Ghettoblaster og cd-holder med 10 forskellige cd`er, blandt andet Aqua, Brødrene Olsen og børnecd`ere..

Køletaske med køleelementer vi kan bytte på campingpladser, vandrehjem.

Kort, bøger, adressebog, regnemaskine, små kladdehæfter, kuglepenne og blyanter.

Skolebøger til Mikkel og Eva.

Cykel værktøj, ekstra dæk, eer, kæder, bremser, kabelsnor til at koble alle cykler og trailere sammen, lange elastikker.

Førstehjælpskasse.

Kogegrej og plastik tallerkner, kopper, bestik.

Gameboy, legetøj og spil såsom kort, yatzy, dam og ludo og ….. og en lille rød pigekuffert med småting til Maria.

Telt, soveposer, selvoppustelige liggeunderlag, hovedpuder.

Mini - tv, batterier, lommelygte og stor kæp til at holde tyveknægte på afstand..

Kamera med batterier.

Store plastikkasser til vores grej, små plastikkasser til værktøj, spil, legetøj.

Store og små plastikposer, til skrald, til tøj i regnvejr.

store og små elastikker, til at lukke poser med, til at binde ting sammen.

Tina Nurby 2005