Februar 2004
døde min mor
Teksterne til hende kom væltende
mens hun sad på sin sofa og langsomt svandt ind
jeg afleverede digtene til hende
mens hun stadig kunne læse og forstå
Det var uendelig vigtigt for mig at hun fik af vide
hvor meget hun betød, ikke kun for mig
men også for sine børnebørn
Da hun døde følte jeg en indre ro
ved at have givet hende mine inderste tanker
og på den måde følte jeg hun blev sendt godt på vej
Januar/februar 2004
Elsker dig mor
Det kan du tro
Du vil altid være min største klo
Den vil jeg altid bruge til at række ud efter
alt det gode i livet
Elsker dig mor
Du har gjort det fantastisk
Ingen gjorde det bedre
Ingen kan gøre dig det efter
Hvis det er rigtigt, det man siger om, at barnet selv vælger sine forældre
Så kan jeg godt forstå jeg valgte dig
Elsker dig mor
Du har gjort det fantastisk
Ingen gjorde det bedre
Ingen kan gøre dig det efter
Du må ikke fortryde dine handlinger
Du må ikke fortryde dine valg
Fordi alt det, du har gjort til nu
Var dit bedste
Elsker dig mor
Du har gjort det fantastisk
Ingen gjorde det bedre
Ingen kan gøre dig det efter
Din største beundrer din datter
Du har haft det hårdt
Du har slidt, du har kæmpet
Du er ud af en søskendeflok på syv
Du er nummer to
Allerede langt tilbage de fik dig på lag
Du tæskede dem der ikke forstod
Din barndom var hård, mistede din far under kolde kår
Dine søskende stred over flere vinde
Men ingen kunne få jer til at forsvinde
I ses den dag i dag
Du mistede en søn, mand, to søstre og din mor
De sorge var hårde og sled dig op
Nu må du selv give op
Igennem de sidste mange år
Har du selv været ramt på din krop
Imponerende, at den ikke allerede der gav op
Men det viser bare lidt om dig
Du har haft det hårdt
Du har slidt, du har kæmpet
Du har vundet mange sejre
Og den største er alt det du har givet videre
En datter, to børnebørn og en svigersøn, der dig forguder
Det gør os ondt
Jeg har fortalt Mikkel og Maria at du snart forlader os
Og det gør dem ondt
For du er deres elskede mormor og min bedste ven
Vi vil alle være der for dig, ligesom du altid har været der for os
Og du skal vide at det gør pisse ondt
Det smerter helt ind i hjertet men vi vil gøre vores bedste
nu er det din tur til at blive passet
Du skal vide
at du er den bedste, den rareste, den varmeste
Du er en god, vidunderlig mor/mormor
og du vil aldrig blive glemt
Du har uanset hvad, altid været der og hjulpet os i nød
Altid tilsidesat dig selv og givet dit brød
Vi elsker dig alle meget højt
Du har en bestemt plads i vores hjerter
Og vi lider med dig
håber bare at du finder vej
Op til kære Jesper!
Jeg har allerede fortalt ham, at han skal våge hos dig
Indtil du kommer til ham
og så håber jeg
At I begge vil våge sammen
Til den dag vi andre bliver gamle
Du vil komme til at ligge
Sammen med Jesper i skovlunde
Så vi alle kan komme
Med blomster og kys
Når vejret bliver mere lyst
Kære mor
Det er heldigvis ikke forbi i nu
Derfor vil jeg have du skal vide
At du altid vil have os ved din side
Din datter/børnebørn/svigersøn
Kære mor
Du skal vide at uanset hvad
Har du gjort dit bedste og det var godt for mig
Jeg har haft den bedste mor
Der har lært mig så meget
Du har lært mig alt, elske mine børn uanset hvad
Givet dem det bedste og det er godt for dem
De har haft den bedste mormor
Og du har lært dem så meget
Nu ved jeg at de vil føre det videre!
Din største beundrer
Tina
Du har gjort det godt
Kære mor, du har gjort det godt
Du har givet alt
Du har ofret alt
For mig og mine børn
Dig kan ingen erstatte
Du vil aldrig blive glemt
Du vil altid være et kært minde
Som du sidder der ensom i din sofa
Kan jeg kun mindes din stædighed
Din vedholdenhed din godhed
Dig kan ingen erstatte
Du vil aldrig blive glemt
Du vil altid være et kært minde
Din hjælpsomhed dine gode svar når jeg har konflikter
Du er den bedste ven, mor og mormor
Dine gøren udenom som altid har gjort gavn
Din kampånd din gamle ånd
Dig kan ingen erstatte
Du vil aldrig blive glemt
Du vil altid være et kært minde
Din største beundrer
Din datter Tina
Når jeg ikke kunne finde vej
Når jeg tænker tilbage
Kan jeg huske alle de dage
Du talte med mig
Når jeg ikke kunne finde vej
Dine ord satte sit præg
Dine ord gav mening
I dag hvor du venter på døden
Må jeg gribe fat i det jeg har lært af livet
Lærte det allerede tidligt den dag, din søn, min broder døde
Lev dag for dag, se ikke tilbage, uden at mindes det gode
Brug det dårlige til at lære, og lær så
Fremtiden er lys, selvom du snart ikke vil være her mere
Jeg har min gode familie og du vil altid lyse
Fordi uanset hvad
Dine ord satte sit præg
Dine ord gav mening
Din datter der altid har lært fra dig, selvom du måske ikke tror det!
Dette digt læste hun ikke, da jeg ikke gav hende det.
Det var min egen smerte, ikke noget hun skulle tage del i
Hun havde nok i sin egen sorg, over at skulle forlade os.
Venter på døden
Du sidder der ensom i din sofa
Verden går forbi
Du hiver efter vejret, ingen kan dig gi
Livet igen
Livet er ved at forlade din krop
Hvornår mon det holder op
Du spiser kun ganske lidt
Drikker dine proteindrikke
Du hiver efter vejret, ingen kan dig gi
Livet igen
Livet er ved at forlade din krop
Hvornår mon det holder op
Du har igennem 59 år
Været den bedste moder
Du har altid været der for mig
Og det helt uden knuder
Jeg ønsker hele verden skal vide
Livet er ved at forlade din krop
Hvornår mon det holder op
Jeg vil blive ved din side, til livet slutter
Sidde på sengen
Holde din hånd, tæt ind til din krop
Livet er ved at forlade din krop
Hvornår mon det holder op
Jeg håber det bliver snart
Og alligevel, håber jeg det varer længe
Den smerte kan ingen fænge,
Uanset hvad, så ser jeg det i øjnene
Og dine er ved at være tomme
Din største beundrer din datter
Tina
Den sidste tekst I kan læse, er fra april 2004,
1½ måned efter min mors død
Savn
Dagene går klokken slår
Tiden den står stille
Tårerne de løber
Føler mig så forladt
Jeg håber hele tiden du kommer gående
Men det gør du ikke
Tiden den står stille
Tårerne de løber
Føler mig så forladt
Børnene taler om dig hele tiden
Prøver at holde det fast
Men du forsvinder langsomt
Jeg passer mit arbejde
Lever dag for dag
Ved at tiden går
Og du er et kært minde
Jeg ved at min tilstand er sorg
at den tomhed der fylder
er ganske normal
tiden den står stille
tårerne de løber
føler mig så forladt
når sorgen er værst
ser jeg dig gå
hånd i hånd med Jesper
I smiler
Det fylder mig med glæde
tiden den står stille
tårerne de løber
føler mig så forladt
men håber I er lykkelige
Efterord
Jeg håber et eller andet sted, at I ikke blev alt for bedrøvede af at læse disse tekster, fordi uanset hvor ondt livet gør, er det værd at leve. De mennesker jeg har mistet lever videre på denne side og på den måde vil de altid bestå.